Peasant Magic

Hvorfor: I magnet er vi blevet glade for peasant-varianten af magic. Det er en variant – eller et format, i daglig tale – der ikke kræver at man har de helt store penge frem, som de ”rigtige” kompetitive formater gør det, og samtidig er der rigtigt mange kort at bruge af, hvilket betyder at man har meget store muligheder for at lave decks.

Deck: I peasant magic spiller man med sit eget medbragte deck. Decket skal være på mindst 60 kort, og der er ikke rigtigt nogen øvre grænse for, hvor stort decket må være, man skal bare kunne blande hele decket med hænderne på én gang, uden hjælp.

Commons og uncommons: I peasant magic må man ikke spille med rare kort og højst med 5 uncommon. På nye kort er det let nok at se – der er kortets seriesymbol enten sort, sølv, eller gyldent, alt efter om det er common, uncommon eller rare.

Gamle kort – tidligere end Urza’s Saga-serien – har ikke farvede symboler. Derfor kommer man let til at tro, at de alle er common.

Nogle kort har været med i flere forskellige serier, og har skiftet sjældenhed undervejs. Så regner man med den laveste sjældenhed.

Eksempel: Trinket mage , har både været common(i serien Fifth Dawn) og uncommon (i Scars of mirrodin), og derfor tæller den altid som om den er common, også selv om den er fra scars of mirrodin.

Hvis man ikke er sikker på sine korts sjældenhed, kan man slå dem op på http://gatherer.wizards.com

Sideboard: Ud over dit deck, kan du have et sideboard til decket. Det skal være 15 kort præcis, hvis det skal være, men man behøver ikke have det. I sideboardet har man kort, der virker mod forskellige modstandere, men som man ikke altid vil have med.

Der må gerne være flere uncommons i sideboardet, selv om du allerede har 5 i decket. Du må bare kun spille med 5 ad gangen, så når du putter uncommons fra dit sideboard i decket, bliver du nød til at tage lige så mange ud.

Eksempel: Mikkel spiller med 3 burning vengeance og 2 fire servant som uncommons i sit røde deck. Efter at have tabt første spil til Christian, der har et deck med rigtigt mange små cretures, vil Mikkel gerne have arc lightning fra sit sideboard over i sit hoveddeck – arc lightning er også uncommon. Da han har to af dem med i sideboard, bestemmer han sig for at tage de to fire servant ud, og spiller fra anden runde med arc lightning i stedet. På den måde spiller han stadig kun med 5 uncommons i sit deck.

Man skal starte hver runde af spillet med sit grund-deck, uden at have tilføjet kort fra sideboard. Efter første spil, må man skifte kort ind fra sideboard, og det samme efter andet spil.

Præmier: Vi har altid haft præmier til peasant-turneringerne, og derfor koster det også en smule at være med.